Menu
Ægtepagt
Vi yder i IUSTUS Advokater bistand i forbindelse med oprettelse af ægtepagter. En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem to ægtefæller. I ægtepagten kan man aftale, at der ikke skal være delingsformue i ægteskabet, som ellers er udgangspunktet, når man indgår ægteskab.
Delingsformue betyder, at ægtefæller skal dele hver deres formuer ligeligt mellem sig i tilfælde af separation eller skilsmisse, forudsat ægtefællens formue er positiv. Der er flere forskellige former for ægtepagter.
De fleste opretter en ægtepagt for at bestemme, at en del eller hele formuen skal være særeje. Dette betyder, at det der er særeje, ikke skal deles med ægtefællen i tilfælde af enten skilsmisse eller, efter valg af særejeform, ved død.
Der findes flere forskellige typer særeje, hvor de mest anvendte er fuldstændigt særeje eller ægtefællebegunstigende kombinationssæreje.
Det er muligt at oprette en ægtepagt både før og efter indgåelsen af ægteskabet, men det er dog hensigtsmæssigt at oprette ægtepagten forinden I bliver gift.
IUSTUS Advokater kan hjælpe med at finde den rigtige løsning for jer, så kontakt os endelig, såfremt I ønsker en uddybning af ovenstående.
Separation, skilsmisse og bodeling
Ansøgning om separation og skilsmisse skal indgives til Familieretshuset. Hvis I ikke er enige om vilkårene: 1) om den ene skal betale ægtefællebidrag til den anden og 2) hvem der skal blive boende i en evt. lejebolig, vil I blive indkaldt til en vilkårsforhandling i Familieretshuset.
Hvis I er enige om at I skal skilles og enige om vilkårene, kan I blive skilt med det samme, uden en forudgående separationsperiode på 6 måneder. Er I uenige om skilsmissen – eller vilkårene – skal I som udgangspunkt være separeret i 6 måneder før I modtager skilsmissebevillingen fra Familieretshuset. Dette gælder dog ikke, hvis en af de særlige grunde er opfyldt fx at en af jer har været utro eller udsat den anden for overgreb. I dette tilfælde kan den, der fx har været udsat for overgreb, gøre krav på direkte skilsmisse, selvom den anden ikke er enig heri.
Når man skal skilles eller separeres, skal der foretages en bodeling, hvilket betyder at jeres formuer, der ikke er særeje, deles ligeligt mellem jer. Som led i en skilsmisse og bodeling er der mange forhold, der skal håndteres og tages stilling til.
Det er vigtigt, at der udarbejdes en bodelingsaftale, hvor aktiver og passiver fordeles. De forhold, der skal håndteres, kan fx være:
- Hvem der skal blive boende i boligen, uanset om der er tale om eje eller leje.
- Hvordan aktiver og passiver skal fordeles.
- Hvordan formuefællesskabet beregningsmæssigt skal deles.
- Hvem der skylder den anden hvor meget efter delingen.
- Om en af parterne har ret til ægtefællebidrag.
- Om en af parterne skal kompenseres for den anden ægtefælles pensionsopsparing og med hvilket beløb.
Hvis I med hjælp fra hver jeres advokat kan forhandle jer frem til de overordnede rammer for jeres bodeling, kan en bodelingsaftale udarbejdes uden at involvere Skifteretten. Det er vigtigt, at denne aftale sikrer jer mod uoverensstemmelser på et senere tidspunkt, så I hver især kan komme videre med jeres fremtidige liv. Hvis ikke I kan blive enige, kan man via Skifteretten få udpeget en bobehandler til at få bodelingen i mål.
Vi anbefaler altid, at I begge lader jer repræsentere ved hver jeres advokat. Jo tidligere I får rådgivning jo bedre, for at undgå uhensigtsmæssige forløb og forkerte løsninger. Den samme advokat må ikke repræsentere jer begge. Hvis I sammen har børn under 18 år, skal forholdene omkring disse, ligeledes håndteres. Se nærmere under “forældreansvarssager”. Vi har mange års erfaring med rådgivning i forbindelse med separation og skilsmisse, og en af midlerne til at få den bedste aftale for vores klienter er, at holde konfliktniveauet så langt nede som muligt. Kontakt os endelig, såfremt I har behov for rådgivning herom.
Forældreansvarssager
Antallet af skilsmisser og samlivsbrud er stigende, og i dag oplever hvert tredje barn, at deres forældre går fra hinanden. Når forældre går fra hinanden, skal det blandt meget andet besluttes, om barnet skal have bopæl hos mor eller far, hvordan samværet med den forælder, der ikke bliver bopælsforælder, skal tilrettelægges, og om den fælles forældremyndighed overhovedet skal bevares.
Disse vigtige beslutninger skal I som forældre aftale jer frem til, alt imens I står i en følelsesmæssig svær situation.
Hvis I som forældre ikke kan blive enige om forholdene vedrørende børnene, skal sagen indbringes for Familieretshuset. Familieretshuset vil herefter oplyse sagen, og i de fleste tilfælde indbringes sagen for Familieretten, som træffer en afgørelse. Såfremt de økonomiske betingelser er opfyldt, er det muligt at få fri proces til sagens behandling i Familieretten. Læs mere om fri proces her.
Uanset om sagen omhandler forældremyndighed, bopæl eller samvær, er udgangspunktet, at alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er til barnets bedste.
For at situationen kan løses så smidigt som muligt, anbefaler vi at der søges juridisk rådgivning så tidligt i processen som muligt. Vi har hos IUSTUS Advokater stor erfaring med at rådgive i sager vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær, og vi repræsenterer vores klienter i både Familieretshuset og i Familieretten og kan ligeledes tilbyde konfliktmægling i forældreansvarssager. Læs mere om konfliktmægling her. Det er vores prioritet, at I som forældre får den fornødne hjælp til at kunne samarbejde fremadrettet og finde den bedste løsning for jer og jeres børn, og det er vores erfaring, at vores faglighed bidrager til at konfliktniveauet nedtrappes.
Hvis ikke I formår at aftale jer frem til en løsning enten udenom Familieretshuset eller i Familieretshuset, vil vi via den mere juridiske tilgang, hjælpe dig igennem hele systemet og arbejde for at du opnår det resultat, som du anser for at være dit barns bedste. Vi kan repræsentere dig i alle retsinstanser, dvs. både Byret, Landsret og til de helt sjældne tilfælde – i Højesteret.
Herudover rådgiver vi omkring børne- og uddannelsesbidrag.
Ugifte samlevers forhold
Når et samliv ophæves, er der ofte mange ting, der skal tages stilling til i en i forvejen svær tid. I forhold til økonomien er udgangspunktet, at I hver især beholder de aktiver, som I måtte eje på tidspunktet for samlivsophævelsen. Aktiver købt i sameje skal der findes en løsning på deling af.
Der opstår sjældent store juridiske problemer, såfremt I igennem samlivet, har holdt jeres respektive formuer adskilt og ikke har erhvervet jer aktiver sammen. Hvis I derimod har haft sammenblandet økonomi og købt fx hus, bil eller lignende sammen, opstår der ofte uenighed om hvem der skal overtage aktivet, og hvor meget der skal betales til den anden herfor.
Selvom der ikke finder en egentlig bodeling sted ved et samlivsbrud, er der mulighed for at opnå et såkaldt kompensationskrav såfremt en af jer har bidraget væsentligt til, at den anden har kunne oparbejde eller bibeholde en formue.
Selvom flere og flere lever som samlevende og fravælger at indgå ægteskab, er lovgivningen ikke målrettet hertil. Der er fx ingen automatisk arveret, uanset hvor længe man har levet sammen. Hvis I er samlevende og vil sikre hinanden, anbefaler vi, at I søger rådgivning ved advokat, således at I kan tage stilling til hvordan I ønsker at indrette jer på et oplyst grundlag. Vi anbefaler blandt andet, at der oprettes et testamente, en fremtidsfuldmagt og en samejeoverenskomst.
Pensioner er en særlig problemstilling for samlevende, hvilket også kræver rådgivning.
Hvis I derudover har børn under 18 år sammen, skal forholdene omkring disse, ligeledes håndteres. Se nærmere under forældreansvarssager. IUSTUS Advokater er specialister indenfor området og I skal være velkomne til at kontakte os for at høre nærmere om jeres muligheder og rettigheder.
Samejeoverenskomster
En samejeoverenskomst er en aftale mellem to eller flere parter om et aktiv, som parterne ejer i fællesskab. Som oftest udarbejdes samejeoverenskomster omkring fast ejendom og i andre tilfælde mellem par, familiemedlemmer eller venner, der sammen ejer et sommerhus.
I en samejeoverenskomst kan de praktiske og økonomiske forhold vedrørende ejendommen reguleres, fx brugen af ejendommen, fordeling af løbende udgifter, ejendommens vedligeholdelse, proceduren såfremt en eller flere parter ønsker at sælge deres andel mm.
En samejeoverenskomst overskueliggør dermed konsekvenserne ved at købe en fast ejendom sammen, og konflikter undgås imellem jer.
Selvom I er på god fod, når I investerer i ejendommen, kan tingene desværre ændre sig på et senere tidspunkt, og det kan i dette tilfælde blive dyrt, såfremt der ikke er oprettet en samejeoverenskomst. Et eksempel kan være, at en af jer stopper med at betale afdrag til banken. Banken vil i dette tilfælde kræve betaling fra de øvrige ejere, da I som udgangspunkt hæfter solidarisk. Hvis I i stedet har oprettet en samejeoverenskomst, som regulerer forholdet, vil I have helt klare retningslinjer for, hvordan en sådan situation i stedet skal løses. På denne måde sikres ligeledes, at I alle kan komme godt videre.
Da ægtefæller med formuefællesskab er omfattet af regler i ægteskabslovgivningen, der regulerer hvad der skal ske med en bolig i tilfælde af skilsmisse, har ægtefæller som udgangspunkt ikke behov for en samejeoverenskomst. Derimod gælder disse regler ikke for ugifte samlevende eller ægtefæller med fuldstændigt særeje hvorfor en samejeoverenskomst er særlig relevant i den situation.
IUSTUS Advokater har stor erfaring med at udarbejde samejeoverenskomster og skræddersyr en model, som passer til netop jeres behov. Kontakt os endelig, såfremt I ønsker at høre nærmere.
Fremtidsfuldmagter
Hos IUSTUS Advokater opretter vi mange fremtidsfuldmagter, og vi har derfor stor erfaring hermed. Mange er bekendt med vigtigheden af at oprette testamente, men det er ikke alle, der kender til muligheden for at oprette en fremtidsfuldmagt.
Hvor testamentet sikrer dine ønsker efter du er gået bort, sikrer en fremtidsfuldmagt at dine interesser varetages, mens du er i live.
Siden 1. september 2017 har det været muligt at oprette en fremtidsfuldmagt. Med en fremtidsfuldmagt kan du bestemme, hvem der skal disponere på dine vegne, hvis du på et tidspunkt bliver ude af stand til dette selv, fx på grund af demens. En fremtidsfuldmagt er således et godt og smidigt alternativ til et værgemål.
Du kan selv bestemme, hvilke områder inden for det økonomiske og personlige forhold, du giver fuldmagt til, og du bestemmer også selv, hvem du vil indsætte som fuldmagtshaver. Du kan også indsætte en primær fuldmagtshaver (fx ægtefælle/samlever) og en eller flere subsidiære fuldmagtshavere (fx dine børn).
En fremtidsfuldmagt skal registreres og underskrives digitalt og efterfølgende vedkendes for en notar. Fremtidsfuldmagten vil herefter ”hvile” i fremtidsfuldmagtsregisteret, indtil den eventuelt bliver sat i kraft.
Hvis der opstår behov for at få fremtidsfuldmagten sat i kraft, skal der udarbejdes en lægeerklæring om din aktuelle helbredstilstand fra din praktiserende læge. Erklæringen sendes til Familieretshuset, som sætter fremtidsfuldmagten i kraft, hvis Familieretshuset vurderer, at du er ude af stand til at varetage egne forhold. Når Familieretshuset sætter fremtidsfuldmagten i kraft, vil fremtidsfuldmagten blive tinglyst i Personbogen, som er offentlig tilgængelig. Det betyder, at en tredjepart, fx din bank, kan få indsigt i fremtidsfuldmagtens indhold og dermed kan din fuldmagtshaver disponere på dine vegne i banken.
Formålet med en fremtidsfuldmagt er dermed at sikre større selvbestemmelse over, hvem der skal træffe beslutninger på dine vegne, hvis du en dag ikke selv kan – kontra et offentligt værgemål, hvor værgen måske ikke kender dig, dine ønsker og behov og hvordan du selv ville have handlet, hvis du var i stand til dette. Hvis du ønsker at oprette en fremtidsfuldmagt, kan du kontakte IUSTUS Advokater for en gennemgang af dine muligheder.
Kontakt os for en uforpligtende drøftelse
Anders Rynkebjerg
Advokat(H) og PARTNER
![DSC_9787 1 copy (2)[2] copy (2)](https://iustusadvokater.dk/wp-content/uploads/2023/03/DSC_9787-1-copy-22-copy-2-scaled.jpg "DSC_9787 1 copy (2)[2] copy (2)")
Michala Sigsgaard Juul
Advokat, mediator og partner